Andet materiale om sorg og sorgarbejde

Kirchliche Trauerbegleitung in der Perspektive der neuen Trauerforschung

Af Martin Roth

Trykt i: Wege zum Menschen nr. 3/2014

Aus der Perspektive der Trauerforschung werden Bestattung und Abschiedsfeier sowie die kirchliche Trauerbegleitung in den Blick genommen. Nach der Diskussion von Ergebnissen der neueren Diskussion zur Trauer zeigen Beispiele aus der Trauerseelsorge, wie Bestattung und kirchliche Trauerbegleitung diese Ergebnisse umsetzen und die natürliche Resilienz stärken können.

Sorgen er en fortælling

Af Ole Raakjær

Trykt i: Omsorg. Poesi og fortælling nr. 4/201

Fakbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/

Sorgen er ikke kun en fortælling om det, man har mistet, men i ligeså høj grad om det, man aldrig kan miste. Det er som om vi har glemt, at sorg altid har at gøre med i det mindste to personer, den sørgende og den mistede. Denne banale erkendelse er ofte overset i forståelsen af sorg, hvor teorier og praktikker næsten udelukkende har fokuseret på den individuelle sørgendes indre erfaringer og på de opgaver eller faser, den sørgende skal igennem.

Læs 'Sorgen er en fortælling' her på hjemmesiden

Ånden i den åndelige vejledning

Af Elmo Due

Serie: Åndelig vejledning

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 133/2013

I artiklen gør Elmo Due sig trinitarisk funderede overvejelser over, hvad ånd egentlig vil sige i åndelig vejledning. Hvis åndelig vejledning selvstændiggør sig fra den almindelige sjælesørgeriske samtale, står den i fare for at blive et selvrealiseringsprojekt på linje med så mange andre af slagsen, og det vil sige selvoptagethedens projekt. Omvendt, hvis sjælesorgen ikke er åndelig vejledning, reduceres sjælesorg til psykologi.

Præsten ved hospitalssengen – hvad laver han?

Af Christian Juul Busch

Trykt i: Bibliotek for Læger nr. 1/2012

Et af hovedtemaerne i dette nummer af Biblioteket er forholdet mellem religion, sundhed og livskvalitet og her giver hospitalspræst Christian Juul Busch i sin artikel en meget personlig beretning fra sin hverdag som hospitalspræst på Rigshospitalet.

Angsten i kroppen. Hvorfor har nætterne ingen navne?

Christian Juul Busch

Serie: Sygdommens krop

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 123/2011

Omdrejningspunktet i artiklen er den sprogløse angst relateret til fysisk sygdom. Men hvis vi forstår angst som en situation, der alene skal håndteres ved hjælp af forskellige former for egen- eller lægekontrol, havner vi ifølge Busch i en blindgyde. Angst må forstås som den sygdomsramtes mulighed for at forholde sig til sin situation.

Når døden os skiller (dvd)

Tilrettelæggelse: Helle-Vibeke Riisgaard

tvDOKfilm 2009

I fire udsendelser følges en række mennesker, der har mistet en ægtefælle, de var nært knyttet til. Det er ofte voldsomme processer, ældre mennesker går igennem, når de pludselig står uden den ægtefælle, de måske har levet sammen med i 40-50 år. Mange går fuldstændig i sort og kan ikke se nogen mening med at fortsætte livet. Så skal der en ekstraordinær indsats til for at give dem mod på livet igen. Vi følger de processer, de ældre går igennem på vej tilbage til livet uden ægtefælle.

Narrativ sjælesorg

Af Anna Marie Erbs

Serie: Narrativ teologi

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 112/2008

Artiklen viser, hvordan narrativitet kan spille en vigtig rolle i samtaler med folk, der opsøger præst eller terapeut for at få hjælp. Den narrative etablering af ens ’livsklub’ udgør et vigtigt element i sjælesorgssamtalen og dens forskellige opfølgninger. Mennesker kan gennem fortællinger fortælle sig ud af sorgen ved at genindlemme mistede medlemmer i deres fortalte og – fortællende – livsklub.

Trinitarisk sjælesorg

Af Helge Baden Nielsen

Trykt i: Geni og apostel. Litteratur og teologi

ANIS 2006

At tage vare på sjælen – min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud

Af Anne-Marie Nybo

Serie: Sjælens tilbagekomst?

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 99/2005

Denne artikel handler om at tage vare på sjælen i hverdagen, og hvor sjælepleje består i at åbne et rum for trostale eller gudstale. Præsten er guide for den samtale, der tager sigte på at genbeskrive menneskers fundamentale erfaringer som gudserfaringer. Gennem billedmeditation, bibellæsning og forskellige ’samtaleliturgier’ opøves både præst og menighed i at udvide deres sjælesprog. Åndelig vejledning har til hensigt at afgrænse og tydeliggøre gudsbilledet.

Etik og åndelighed i børnesorg

Af Lene Østergaard

Trykt i: Psykolognyt. Årg. 59, nr. 13, 2005

Gæstfrihed skaber kontakt, så lystænding og et godt måltid indgår i arbejdet med en børnesorggruppe på Vestsjælland. Det er ikke psykoterapi efter psykologiens normer. Lederen er præst.

Det lønlige skriftemål og livshistoriens hemmelighed

Af Elmo Due

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 92/2003

Den næsten ubegribelige omsorg for den enkelte, som kunne ligge bag skriftemålets sjælesorg, kan ikke uden videre identificeres med moderne individualismetænkning, skønt individet også her står på spil. Imidlertid er det frugtbart at forbinde individets fordring om en livshistorie med skriftemålet for den enkelte. Ikke mindst kaster det lys over skriftemålet som et reformatorisk anliggende.

Hemmeligheden i al hjælpekunst. Om forholdet mellem teologi og omsorg

Af Eberhard Harbsmeier

Trykt i: Ribe Stiftsbog 1998

Kernen i præstens arbejde er at betjene både Gud og mennesker, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er præsten nødt til at finde ud af, hvordan man kan forene disse måske til tider uforenelige opgaver. Det er en af de konflikter, som nok aldrig endelig bliver løst, men en opgave, enhver generation, ja enhver præst må tage op på ny. Efter Harbsmeiers mening er der ingen teologi eller teori, der har løst det problem en gang for alle – lige så lidt som det er tilfældet med mange andre grundmenneskelige problemer.

Om at få den døde på plads. Levnedsbeskrivelser ved begravelsen og i sorgen

Af Mogens Lindhardt

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 72/1998

Kan levnedsbeskrivelser bidrage til at overvinde sorg og tab ved at fastholde den tabte som levende i fortællingens og sprogets form? Og bør de det? En dominerende teori om sorg hævder, at sorgen netop bliver ufri, hvis den døde inkorporeres i den sørgende. En anden teori hævder, at målet med sorgen er, at den døde skal finde sin plads i den efterlevende. Måske har vi fokuseret så meget på, at den sørgende skal lære at leve med tabet, at vi glemmer at få dem til at leve med det, de har fået!

Bibelbrug & Livsoplysning – bibeldidaktiske overvejelser

Birgitte Thyssen (red.)

Materialecentralen/Religionspædagogisk Center 1997

En arbejdsbog for formidlere af det bibelske budskab til moderne mennesker. I bogen finder man de overvejelser, som en projektgruppe under Folkekirkens Pædagogiske Institut har gjort mht. moderne menneskers brug af Bibelen. Dens teologiske og pædagogiske fundament er en insisteren på, at Bibelen ikke må formidles som en envejskommunikation, men gennem en ”mødestedernes teologi”, der definerer mødesteder som de steder, hvor mennesker trods sekularisering og traditionstab har mulighed for at komme i berøring med bibel og kristendom. Bogen rummer principielle og teologiske overvejelser i forbindelse med bibeldidaktik samt overvejelser omkring konkrete mødesteder mellem bibel og moderne mennesker.

Forsynstroen i sjælesorg

Af Christian Busch

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Forsynstroen har ændret sig på samme måde, som hospitalet og arkitekturen har ændret sig. Før var der overensstemmelse mellem arkitektur og forsynstro. I dag er der modsætning indbygget. Nemlig modsætningen mellem funktionalismens påstand om kontrol og det enkelte menneskes følelse af kontroltab. Denne modsætning mellem magt og afmagt efterlader mennesket i en søgen efter at fastholde kontrol og magt. Derfor efterspørger det fortvivlede menneske forsynets konkrete indgriben.

Ske din vilje – vreden i sjælesorg

Af Helle Møller Jensen

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Når Gudfaderens autoritet anfægtes, vil det anfægtede menneske ofte reagere med vrede. Vreden kan bruges som sjælesørgerisk ressource til at komme overens med sit gudsbillede. Dette vises ved en gennemgang af Jakobskampen og en omskrivning af Søren Kierkegaards opbyggelige taler.

Forandringens paradoks. Gestaltterapiens grundregel i teologisk og psykologisk betydning og sammenlignet med andre terapeutiske systemers teori om forandring

Af Bent Falk

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Artiklen hævder, at den grundlæggende forandring hos et menneske i forbindelse med al egentlig psykoterapi er den paradoksale forandring, der består i, at man bliver, hvad man i dybeste forstand allerede er og tager eksistentielt ansvar for det. Der argumenteres for, at denne paradoksale foran-dring – vækstforandringen i modsætning til produktionsforandringen – i psykoterapien er analog med den forløsning, der sker i forbindelse med sjælesorg og forkyndelse, når man modtager evangeliet om Guds kærlighed til sig – sådan som man er. Artiklen præciserer i denne forbindelse, at ’terapi’ i ordsammensætningen ’psykoterapi’ ikke skal forstås som ’behandling’, men som ’næring til vækst’, og at egentlig psykoterapi, hvad processen angår, derfor ligner sjælesorg mere, end den ligner lægers og pædagogers arbejde. Artiklen viser til sidst, hvordan forandringens paradoksale princip kan anvendes på fænomenerne skyld og skam og til belysning af forsynstroen som levende erfaring.

Sjelesorg – teologi i biografisk kontekst

Af Tor Johan S. Grevbo

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 38/1997